Bogen indeholder mere end 11 sider med citater om perioden. Nedenfor gengives et par stykker.
„Der er gået et halvt århundrede, men det spor som den store krigs tragedie efterlod på nationernes sjæl og legeme er endnu ikke forsvundet. … Denne ildprøve var af en sådan størrelsesorden både fysisk og moralsk at intet bagefter var som før. Samfundet i sin helhed — styreformer, landegrænser, love, væbnede styrker, forholdet mellem stater, også ideologier, familieliv, formuer, stillinger, forholdet mennesker imellem — alt var blevet ændret i bund og grund. … Menneskeheden mistede balancen og har aldrig genvundet den siden. Udtalt af general Charles de Gaulle i 1968 (Le Monde, 12. november 1968, s. 9, markering af 50 årsdagen for krigens afslutning og våbenstilstanden).
“Allerede tiden umiddelbart før krigen med dens diplomatiske kriser og forvarsler om dommedag havde medført et stemningsskifte. Krigen selv gjorde det i endnu højere grad. Den rolige, lovbundne udvikling synes at være blevet erstattet af katastrofer, sammenbrud, diskontinuitet. Begivenhederne forekom ikke længere rationelt forudsigelige, men uventede og skæbnesvangre. Krigen betød en krise for fremskridtstanken og udviklingstroen, men også en krise for den vesterlandske rationalitetsopfattelse”. ’Filosoffernas krig’ af den svenske professor i ’Idé- og lärdomshistoria’ ved Lunds universitet Svante Nordin.
”1913 var det sidste normalår. Vi gik trygge ind i 1914, der satte skel i verdenshistorien med Første Verdenskrig. … Vi tror ikke på fremtidens velsignelser, som man gjorde det i 1913, for verden er kommet af sine fuger. Den er ikke mere normal.“ – Teologiprofessor ved Københavns Universitet Søren Holm (1901-1971), Aalborg Stiftstidende, 18. september 1963.
”I fredens sidste dage var det, som om der var kommet et punkt, hvor de europæiske lederes kollektive vilje havde abdiceret og var blevet fortrængt af en ond, overmenneskelig vilje fra underverdenens regioner, en vilje, som rev magten ud af deres svage hænder. Da nationerne én gang var grebet af denne frygtelige kraft, blev de med stedse større hast drevet imod afgrunden. Også efter at kampen var begyndt, føler man gang på gang tilstedeværelsen af dette onde væsen, som dirigerer begivenhederne efter sit eget mønster …” – Engelske historiker Sir Alistair Allan Horne (f. 1925-) i bogen ’Verdun 1916’. København, Gyldendal, 1966 (originalen 1962).